Tilmeld dig mit nyhedsbrev:




Medsøsterpanel: indretningskonsulent/statsminister?

Og her er Medsøsterpanelets sidste spørgsmål i maj måned. Denne gang fra dikketør og livsstilsjournalist Mette Thomsen til Nicole Tangkjær i USA:

 

Hvordan plejer og udvikler du dine drømme sideløbende med dit
hjemmegående erhverv (med alt hvad det indebærer)?

 

For at være helt ærlig, så er det ved at være lang tid siden, at der virkelig har været tid til Nicole og hendes drømme… Udvikler gør jeg nok, altså i mit hoved og på ideplan, plejer -  knap så meget.

Da vi i sin tid flyttede til Chicago, var det kun meningen, at vi skulle være der et år – det betød et års pause (eller få nye ideer/ inspirationsårspause) fra mit job og et års ferie med min søn…

I starten var jeg super observerende og havde nok ti projekter for nye ideer og koncepter liggende på computeren. Min mand var min faste sparingspartner på dem alle og måtte lægge ører til både gode og mindre gode ideer…

Efterhånden som 1 år blev til (nu) tre år, ændrer ideerne og ja, drømmene sig. Det første år var jeg enormt fokuseret på, at suge alt til mig og opsøge alt, der kunne give mig nye spændende ideer at tage med tilbage til Danmark. Nu er jeg nok kommet dertil, at det ikke drejer sig om, hvad jeg kan tage med tilbage til Danmark, men hvad jeg kan her – altså i USA.

Jeg havde en del indretningsjobs i Chicago, hvilket faktisk var en udfordring, men af de sjove. Til de af jer, der ved, hvordan amerikanerne indretter sig, kan I måske forestille jer hvorfor… Lad os bare sige, at her gælder udtrykket ”the more the merrier” – og så får de aldrig nok af farver, gerne en ny i hvert rum.

Jeg tror, det er gået op for mig (uden at virke højt på strå), hvor lille Danmark er og hvor meget man skal kæmpe for at nå toppen. Og så er danskerne ski’ generelt ret gode til det der med at indrette. Så jeg tror mine drømme har taget lidt nye horizonter, hvis vi altså kommer tilbage…

Der er helt sikkert ting, vi ikke gør så godt i DK, men som de gør super godt her. Så måske der er noget interessant på tegnebrættet  – dog ikke noget jeg vil afsløre alt for meget om endnu…

(Allerhelst vil jeg gerne komme hjem og være ny statsminister eller bare én af dem der bestemmer en voldsomt masse i et land. Og så vil jeg lave hele vuggestue-, børnehave- og skolesystemet – og den måde vi håndterer børn på i Danmark – om!!)

Hvis vi bliver i USA, drømmer jeg om at arbejde meget mere med indretning – der er virkelig brug for det her! Samtidig er markedet kæmpe stort og åbent – ikke mindst. Her bruger folk virkelig indretningskonsulenter og jeg ville da gerne påvirke dem lidt i en retning af ”less is more”.

Tak for spørgsmålet, Mette – det fik mig lyst til igen at pleje og udvikle de drømme, jeg går og tumler med.

 

/Nicole Tangkjær

 

 

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>