Flere studier viser, at musik både påvirker kroppen og hjernen. Der er især mange fordele ved at lære at spille et musikinstrument allerede fra barnsben, hvor evnen og lysten til at lære er ekstra god. Læs mere om fordelene ved at spille trommer her. Hvis du synes, at det at investere i et helt trommesæt kan være en dyr fornøjelse, så kan du låne til instrumenterne her.
Dygtigere i skolen
Musik kan stimulere de dele af dit barns hjerne, som også påvirkes, når han eller hun læser bøger eller regner matematik. Det betyder, at dit barn i bedste tilfælde vil blive dygtigere i skolen og hurtigere til at lære nye ting. Som en ekstra bonus vil det forbedre dit barns hukommelse, hvis han eller hun lærer at spille musik i en ung alder, fordi hjernen netop bliver stimuleret af musikken i en tidlig udviklingsfase.
Tålmodighed giver selvtillid
Når dit barn oplever fornemmelsen af at kunne udrette og gennemføre noget, vil det straks øge hans eller hendes selvtillid. Det kræver træning, disciplin og tålmodighed at blive rigtig god til at spille på et musikinstrument, og selvtræningen foregår ofte efter skoletid. Men når barnet dag efter dag får en oplevelse af at blive bedre og til sidst mestre instrumentet til fulde, vil det uden tvivl have en positiv indflydelse på dit barns selvtillid.
Musik er socialt
Når man spiller på et musikinstrument, er der gode muligheder for at blive en del af et band. På den måde kan du give dit barn en sund interesse, hvor han eller hun samtidig kan være sammen med jævnaldrende. Det er desuden en udbytterig og helt særlig oplevelse for et barn at spille en koncert for et publikum og vil forbedre evnen til at stå foran en større forsamling.
Blomstrende kreativitet
Dit barns kreativitet får virkelig lov til at blomstre, i takt med at han eller hun lærer at spille på et musikinstrument. Musik vil forhåbentligt fremkalde utroligt mange gode stunder og stor glæde hos dit barn og give inspiration til endnu mere kreativitet. Det er vigtigt at huske, at det er nydelsen og glæden ved musikken, der skal fylde mest. Derfor skal du være opmærksom på dit barns ønsker og lægge mærke til, hvis musikken ikke vækker den forventede glæde.